The great America!
Efter en tur over Atlanterhavet stod vi så i USA, landet hvor alle dine drømme kan komme til virkelighed, med nærmest ingen søvn de seneste 42 timer og en baby der var ved at få hedeslag. Sikke en overvældelse. Vi blev heldigvis hentet i lufthavnen af vores nye kære venner Poul Erik og Deserie, som har hjulpet os enormt meget de seneste uger, og særligt de sidste par dage her.
Nu sidder vi så her i LA, på et værelse vi har lejet for en uges tid, og håber på, at vi snart finder en permanent bolig og en bil. For i LA kommer man ingen vejene uden en bil, og lige i øjeblikket lejer vi en bil til ca. 100 dollarbills om dagen, og vi er altså begge på SU, så det ka’ du nok se ikke går an så længe…
Men vi sætter vores håb til, at Gud vil hjælpe os, og så forsøger vi vores bedste på, at tage en dag af gangen.