03.08.22

vente.jpg

Den søde ventetid...

Lige for tiden er Leon og jeg virkelig blevet sat i venteposition.. Det er både det at vi venter barn, og kan gå i fødsel any minute now(!) Men ud over det, så venter vi også på at få svar fra et amerikansk visum bureau.
Vi har i noget tid nu gået og spejdet lidt efter mulighederne for, at tage et udlandsophold i USA, og gerne et ophold der strækker sig over noget der minder om et års tid.
Leon er studerende på uddannelse der hedder Almen Musikledelse (AM), og han er stor fan af film musik. Derfor har han længe haft en drøm om at komme til LA, for at få et indblik i den amerikanske film-musik-verden.. det episke, storslået og dramatiske filmunivers.
Derfor har han søgt og søgt efter et såkaldt ‘internship’, på dansk kaldet en praktikplads, hvor han kan tage del i den verden.

For mig er planen at tage min barsel med til USA, og blive en rigtig hjemmegående housewife.
Nu er det sådan at han for 2. gang har fået plads hos en virksomhed i LA, men nu venter vi så på, om visum bureauet vil godkende dette internship og give ham et visum - det skal jo til før man må sætte sin frie fod i The United States of America.
Men, den første plads han fik, endte desværre ikke ud med et visum, hvilket jo selvfølgelig også gør, at denne ventetid er lidt mindre ‘sød’..

Vi folder hænderne, og håber på at USA vil kunne finde plads til en familie på tre.

Og, imens venter jeg spændt på om veerne snart går i gang, så vi kan møde vores mindste nye familiemedlem - og så min krop kan få lidt ro på igen..

leon
undren

GÅ TIL TOPPEN ↑



← TILBAGE TIL OVERSIGTEN